I tvivl om dit pladsbehov?
Prøv vores super simple pladsberegner! Efter kun 4
spørgsmål kan vi give dig et godt bud på hvor meget
plads du har behov for.
Er der andet du er i tvivl om?
Så tøv ikke med at kontakte os.
Billig opbevaring i Slagelse
Hos Nettolager i Slagelse tilbyder vi en rigtig god pris på opbevaring af dine møbler og indbo. På vores self storage lagerhotel i Slagelse kan du nemt og bekvemt leje dit eget pulterrum i lige præcis den størrelse, du har brug for. Uanset om du skal opbevare havemøblerne eller hele din lejlighed, har vi det rigtige pulterkammer til dig. Ved hjælp af vores pladsberegner kan du finde et lagerrum, der matcher dine behov.
Fordele ved Nettolager
Hos Nettolager i Slagelse betaler du hverken depositum eller oprettelsesgebyr og der er ingen bindingsperiode på dette rum. Det giver dig præcis den sikkerhed og fleksibilitet, som du har brug for, hvis du for eksempel står midt i en flytning - eller hvis du bare bruger rummet til lidt ekstra opbevaringsplads.
Uanset hvor længe du skal bruge rummet, betaler du kun for den tid, du bruger det. Lige så snart rummet er tømt og hængelåsen er fjernet, kan du opsige det.
Nettolager Slagelse
Kontakt os på 70 230 255 og hør, om vi stadig har et ledigt lagerrum i Slagelse eller bestil her på siden, så kontakter vi dig hurtigst muligt omkring det ønskede rum. Du kan også benytte vores app til at få overblik over ledige rum på hvert enkelt lagerhotel.
Nettolager har også lagerhoteller i Skælskør, Sorø, Høng og Ruds-Vedby samt flere placeringer i Ringsted.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvor i Slagelse ligger Nettolager?
Nettolager Slagelse er beliggende på Nordvej 4, 4200 Slagelse. Med Nettolager har du altid møbler tæt på og kan tilgå dem, lige når det passer dig.
Hvad kan jeg få opmagasineret i Slagelse?
Mangler du plads? Så kan du få opmagasineret dine ting sikkert og billigt hos Nettolager Slagelse. Flyttekasser, sofaer, dvd-samlingen, de varme vinterdyner... Vi har plads til det hele. Vores lagerrum er tørre og fugtstyrede, og alle rum er forsynet med et plastik-gulv, som løfter dine ting 6 cm over gulvet. Du kan derfor blandt andet opbevare dokumenter, fotos og bøger hos Nettolager.
Der er visse sikkerhedsregler for lejere hos Nettolager: Opbevaring af eksplosivt og brandfarligt gods, trykflasker og brandfarlige væsker er ikke tilladt. Hvis du oplagrer maskiner eller motordrevne køretøjer, skal disse tømmes for olie og benzin. OBS. Motorcykler dækkes ikke af Nettolagers forsikring. Hårde hvidevarer og andre genstande, der indeholder væske, skal drænes. Fødevarer og ildelugtende produkter må ikke opbevares i lagerhotellet, ligesom du heller ikke må opbevare gods, der er skadeligt eller miljøfarligt. Det er ikke tilladt at opbevare dyr i det lejede rum. Det er ikke tilladt at bo/overnatte i rummene.
Hvor store opbevaringsrum er der i Slagelse?
I Slagelse kan du finde depotrum fra 1 kvadratmeter og op til 10 kvadratmeter. Alle rum har en højde på 2,7 m., så der er plads til høje reoler og stablede flyttekasser. Døren ind til selve opbevaringsrummet er 1 meter bred. På vores hjemmeside kan du finde hjælp til størrelsen i pladsberegneren, hvad der eksempelvis er plads til. Via Nettolagers app kan du tjekke, om der er ledige rum i den størrelse, du har brug for.
Hvor stort et opbevaringsrum skal jeg bruge?
Det kan være meget svært at sige på forhånd, da det afhænger af din boligsituation. Hvis du blot har brug for det ekstra depot rum, som ikke findes i din aktuelle bolig, så kan et par kvadratmeter være passende. Men skal du omvendt pakke al dit indbo ned, så har du sandsynligvis brug for et stort opbevaringsrum med god plads. Du kan gå efter vores nemme tommelfingerregel: Hvis du skal opmagasinere indbo fra en bolig på 50 m2, skal du ca. bruge 5 m2 til opbevaring. Til indbo fra en bolig på 70 m2, skal du bruge og rum på ca. 7 m2.
Hvor store rum er ledige i Nettolager Slagelse?
Du kan undersøge hvor store rum, der er ledige i Nettolager Slagelse ved at benytte Nettolagers app. Du er også velkommen til at ringe til vores Kundeservice på tlf. 70 230 255 alle ugens dage i tidsrummet kl. 08.00 - 18.00.
Kan jeg opgradere mit rum til et større?
Ja, opgradering af dit depot er selvfølgelig en mulighed, men der skal selvfølgelig være et ledigt rum i den nye størrelse. Når du har fundet et større opbevaringsrum i Slagelse, booker du det via vores app. Husk at du skal opsige det gamle rum, når du har tømt det. Hængelåsen kan du sætte på det nye rum, hvis du booker det nye og opsiger det gamle samme dag.
Hvordan booker jeg et rum hos Nettolager Slagelse?
Ved brug af Nettolagers app booker du nemt et pulterrum i Slagelse. Du kan booke et rum, når du er ankommet til lagerhotellet, men hjemmefra kan du tjekke, om der findes et rum i den rigtige størrelse. Det kan ikke være nemmere at få mere plads. Og så skal du hverken betale oprettelsesgebyr eller depositum. Du er velkommen til selv at tage en forsikringsgodkendt hængelås med, eller købe en af vores sikkerhedsgodkendte hængelåse til 100 kr.
Hvad er åbningstiderne hos Nettolager i Slagelse?
Nettolager har altid åbent. Det betyder, at du som lejer har adgang til self storage lageret og dit depotrum 24 timer i døgnet. Du kan flytte ting ind eller ud, når det passer dig. Kundeservice har åbent alle ugens dage i tidsrummet kl. 08.00 - 18.00. Du kan komme i kontakt med os på tlf. 70 230 255 .
Er der alarm på jeres lagerrum i Slagelse?
Ja, der er alarm på alle opmagasineringsrum, som kan betjenes af lejer via app'en. Nettolager samarbejder med vagtselskabet G4S, som foretager vagtudkald til lagerhotellerne. Såfremt alarmen går, og du ønsker kontrol af dette opbevaringsrum, kan du kontakte G4S. Vær opmærksom på, at et G4S vagtudkald koster 656,25 kr., som opkræves af Nettolager.
Er min ting forsikret i et opbevaringsrum?
Ja, dine ting er forsikret igennem forsikringsselskabet Topdanmark. Forsikring er indeholdt i prisen, så det koster dig derfor ikke ekstra. Du er automatisk dækket op til 100.000 kr. Forsikringen kan ikke ændres, ligesom forsikring heller ikke kan fravælges. Selvrisikoen er 500 kr. pr. rum. Du skal være opmærksom på, at der er genstande, forsikringen ikke dækker. Du kan se en liste over disse her. Har du spørgsmål til forsikringen, så tøv ikke med at ringe til os tlf. 70 230 255 .
Er der binding på lejeaftalen?
Nej, hos Nettolager kan du leje i netop den periode, du har brug for. Du kan opsige lejemålet, når du ønsker. Der er ingen binding, opsigelsesfrist eller begrænsning, med mindre din leje er oprettet sammen med et tilbud, hvor der indgår krav om en bestemt lejeperiode. Bruger du vores app, er det let at oprette og opsige lejemål på alle tider af døgnet. Du skal dog have tømt opbevaringsrummet og fjernet hængelåsen, før du opsiger lejemålet.
Har Nettolager opbevaring til studerende?
Ja, hvis studieboligen er blevet lidt for lille med alle de nye skolebøger, så kan Nettolager tilbyde nem og billig opbevaring på vores lagerhotel i Slagelse. Vi tilbyder både helt små lagerrum til måske bare et par flyttekasser eller de helt store rum til f.eks. både møbler og flyttekasser.
Stadig i tvivl? Bliv ringet op af kundeservice
